Praktisk information

Generel info;

  • Sted: Træningen foregår i Brønshøj. Vær opmærksom på, at der kan ændres træningssted fra gang til gang.
  • Løse hunde: Ingen løse hunde på området.
    Manglende overholdelse af disse regler kan medføre bortvisning uden refusion af kursusgebyr.
  • Har du en gøende eller utryg hund, da lad den evt. blive i bilen til alle er landet på træningspladsen, så vi undgår at hundens grænser overskrides.
  • Spørg om lov, før du giver din hund lov til at hilse på de andre hunde.
  • Ingen syge hunde på træningspladsen.
  • Saml altid op efter din hund og dig. Det gælder både afføring og skrald.
  • Kom i god tid, da vi starter til tiden.
    Din hund vil sætte pris på at I lander på træningspladsen i ro og mag.
  • Praktisk tøj og fodtøj tilpasset vejr forholdene.
  • Tilmelding til kurserne er økonomisk bindende og refunderes ikke.

Medbring til alle træninger;

  • Godbidder – og mange af dem!
  • Legetøj, som hunden er glad for.
  • Vand til hunden.
  • Evt. klikker.
  • Fast line/dressurline – flexline er ikke tilladt på træningspladsen.
  • Sele eller fast halsbånd. Kvæler halsbånd er ikke tilladt.
  • Prutteposer.

Selve undervisningen;

  • Kom til tiden – det forstyrrer de andre hunde samt kursister, at man kommer for sent.
    Skulle det ske, så prøv at ankomme roligt.
  • Er du forhindret i at deltage til en af timerne, da husk at meld afbud til mig på mail crosspaws@hotmail.come eller via Facebook siden (messenger).
  • Er din hund syg og derfor ikke kan deltage, er du meget velkommen til at komme uden hund og være observatør.
  • Når en øvelse skal gennemgås, så afslut den øvelse du er i gang med, lad hunden være og lyt – hunden har godt af at lære at være i ro og ikke at være “på” hele tiden.
    Hvis hunden synes at det er svært at være i ro, da vil jeg give jer nogle redskaber til at lære hunden at forholde sig i ro – men det er vigtigt, man lytter ved gennemgang af øvelsen, da det også kan være forvirrende for de andre kursister, at I står og træner videre under gennemgangen af den nye øvelse.
  • Hvis man deltager to til træningen, så prøv at aftalt indbyrdes hvem der træner den pågældende time. Det kan være forvirrende for hunden, hvis man i løbet at timen skifter træner 3-4 gange.
  • Der vil være ventetid, da jeg går rundt til hver enkelt kursist og giver feedback og udfordringer.